Velkommen!

- Livet er herligt, så hvorfor ikke gemme de bedste og smukkeste tider på et billede?

Her præsenterer jeg mine værker. Jeg fotograferer mange forskellige ting, og her vil jeg vise hvad jeg har taget.
Tjek alt. Håber, at jeg kan uploade et eller andet hver dag afhængig af om jeg har tid...

søndag den 5. maj 2013

En hel serie!
Lige her for få minutter siden, gik jeg en runde i haven, og fotograferede alle de flotte forårsblomster og planter. Det kom der ca. 50 billeder ud af, så nu får I EN HEL SERIE!

Go' søndag!










søndag den 28. april 2013

En hel serie!
Jeg lægger jo ikke så meget ind på bloggen lige for tiden, så nu lægger jeg et par stykker ind fra, da jeg var et smut i skoven i går.

I disse billeder kan man virkelig se, at foråret er godt i gang og sommeren på vej!

Jeg har redigeret alle billederne lidt...




tirsdag den 23. april 2013

Dagens billede...
Et nyt upload langt om længe. Tja... Det er lidt svært at tage sig sammen, og for det meste glemmer jeg bare at lægge noget ind.
Men nu kom der endelig et billede, og det er taget på Alrø i Horsens fjord. Jeg var meget heldig, da jeg fangede netop dette øjeblik, hvor vandet bliver skudt tilbage efter det er slået ind mod stenene. Og det giver sådan en fed effekt...
Jeg har redigeret billedet lidt - mættet farverne og sat lidt kontrast på.

torsdag den 14. marts 2013

Dagens billede...
Langt om længe et nyt upload!
De seneste par aftener har der været en helt fantastisk måne, som man ikke bare kan kigge på uden at tænke: "DEN skal jeg ha' et billede af!". Her til aften var den der igen, og der havde jeg jo også tid til at tage billeder af den.
Jeg har underbelyst billedet lidt og beskåret det, så det får den her panoramaeffekt eller hvad man skal kalde det?
Go' weekend når I endelig når så langt!

tirsdag den 12. februar 2013

Dagens billede...
Så har jeg langt om længe taget mig tid til at uploade noget her på bloggen!
Jeg er i Norge på skiferie, og jeg er for ca. halvande time kommet hjem fra en laaaang tur. Vi var på toppen af det ca. 1500 m høje bjerg "Steinbuhø". Vejret i dag er fantastisk, så udsigten deroppe fra var aldeles fremragende (ses på billedet). 

torsdag den 17. januar 2013

Dagens billede...
Så fik jeg tid til at uploade et billede. Her til aften så jeg, at månen stod klar og sabelformet, så jeg skulle lige have et par skud af den. En reflektion i kameraets objektiv har skabt en lille grøn måne, som er spejlvendt nedeunder, som absolut ikke gør billedet dårligere!
Hav en rigtig go' weekend!

lørdag den 5. januar 2013

En hel serie!
Jeg har lige fået tilladelse til at bruge billederne fra mit praktikforløb her på bloggen!
Jeg var i starten af december, i praktik på havnen i Aarhus. Det var rigtig fedt, og en farvestrålende havn + vand = en masse gode skud! Jeg tog mange billeder, men der er også mange ting at tage billeder af, når man trods alt er helt tæt på!
Alle billederne er redigeret lidt!

Den første dag var jeg med i slæbebåden, da "Sea Smile" skulle bugseres ud af havnen - altså have lidt hjælp til at komme ud af havnen.

 En af dagene var jeg med ude og være lods (på engelsk "pilot"). Når et skib skal i havn, skal der være en såkaldt lods ombord til at navigere skibet i havn. Det foregår ved, at man får et kald i trafikstyrelsen på havnekontoret, hvor man får at vide, at skibet snart skal have en lods ombord. Når man har modtaget det kald, sendes en lille rødorange båd (lodsbåd) ud til skibet. Her lægges lodsbåden helt tæt op af skibet, hvor man klatrer ombord ved hjælp af en lille rebstige.

Her er det lille containerskib "Tongan" ved at lægge til i containerterminalen. Når skibet er lagt til, går kranerne i gang med at arbejde med det samme.

Containerterminalen med alle de fantastiske farvestrålende containere!

Her er jeg og lodsen lige kommet af "Tongan", hvor vi efterfølgende skulle ud til endnu et skib.

Dette er et dansk tankerskib, som jeg også var med på sammen med lodsen.